Her fra jorden ser himmelrummet enormt stort ud. Men faktisk er det vi kan se herfra kun en utrolig lille del af de gigantiske afstande som verdensrummet består af. De fleste af de stjerner vi kan se herfra tilhører vores galakse og er en lille bitte del af verdensrummet som vi kender det. Med det sagt, er der nok at se på her i vores lille univers.
Millioner af stjerner kredser, sammen med vores planet, kaldet jorden, rundt om solen. Og med et forholdsvist simpelt teleskop, kan man sagtens skelne den ene stjerne fra den anden, komme meget tættere på månen og måske få et klart og tydeligt billede af en meteor eller satellit der farer over himmelen.
Teleskoper er i dag super optimerede, og bygget til at give et helt klart syn ud i rummet. De fleste teleskoper som vi fører i vores sortiment, kan monteres med en adapter, hvorpå man montere en smartphone til at tage flotte billeder med. Mange af vores Teleskoper kommer med en god og solid tripod, således at man får et helt stille og skarpt kig ud i rummet. Man kan få mange timer til at gå med at udforske hvad der sker uden for vores atmosfære og man bliver forundret over hvor meget "liv" der egentligt er derude.
Valg af teleskoper i forskellige prisklasser
Ligesom med alt andet findes der mange forskellige typer og prisklasser når man skal ud og shoppe efter en teleskop. Hvad skal den kunne? Hvad må den koste? Hvad skal den bruges til?
Hos treasurehunter.dk sælger vi teleskoper fra Levenhuk og Bresser. Disse 2 er de førende udbydere og producenter af teleskoper og teleskop kikkerter. Og med dem som partnere, sikrer vi at de teleskoper vi sælger herfra treasurehunter.dk er i top kvalitet og med god lang garanti. Faktisk livstids garanti på produkter fra Levenhuk.
Blænde
Det vigtigste aspekt ved ethvert teleskop er dets blænde. Blænden er diameteren (oftest målt i mm. eller tommer) på teleskopets optiske hovedkomponent, som enten kan være en linse/objektiv (refraktorteleskoper) eller et spejl (reflektorteleskoper).
Blænden bestemmer både dets lysindsamlingsevne (hvor lyst billedet fremstår) og dets opløsningsevne (hvor skarpt billedet fremstår). Blændestørrelser der almindeligvis anbefales til begynderteleskoper spænder fra 60mm til 250mm. Overvejer du et reflektorteleskop, så anbefaler vi dog min. 75mm blænde.
Generelt gælder det, at jo større et teleskops blændeåbning, jo mere imponerende vil et objekt se ud. Lad os sammenligne ekstremerne: Små objekter såsom planeter fremstår meget skarpere og mere detaljerede gennem et 250mm blænde, og svage objekter såsom galakser og tåger fremstår tydeligere. Det er næppe overraskende i betragtning af, at den store blændeåbning på 250mm samler ca. 13 gange mere lys end en blænde på 70mm.
Nedenfor ser du blænden på et refraktor teleskop.
Betyder det, at du skal skynde dig ud og købe det største teleskop, du har råd til? Ikke nødvendigvis. Teleskoper med store linser eller spejle har tendens til at være tunge og besværlige at transportere. Det er måske ikke et problem, hvis du opbevarer dit teleskop i et skur og triller det ud til brug. Men et stort teleskop kan være en show-stopper, hvis du skal bære det op og ned ad mange trapper, vil tage det på et fly, eller opbevare det i en trang lejlighed. Selvom det måske er mindre egnet, er selv det mindste teleskop en kæmpe forbedring i forhold til dine øjne uden hjælp, som i bedste fald har en blænde på 7 mm. Det betyder, at en lille 70 mm stjernekikkert opsamler 100 gange så meget lys som dine øjne, og afslører fantastiske detaljer på Månen og en behagelig udsigt over alle planeterne, samt kan vise hundredvis af stjernehobe, stjernetåger og galakser.
Blænden er diameteren (oftest målt i mm.) på din optiske hovedkomponent – dvs. objektivet, linsen eller spejlet i bunden af teleskopet. Det er blænden der afgør lysindfaldet i kikkerten og dermed hvor skarpt dit billede kan være. Jo større blænde, jo mere lysindfald.
Brændvidde
Et hvert teleskop har en ’brændvidde’. Brændvidden er afstanden fra hovedlinsen eller spejlet til det billede det danner. Brændvidden er ofte længden på teleskopet. Det er dog ikke altid tilfældet da nogle typer af teleskoper, "ændre" lysbanen internt i teleskopet og derved øger brændvidden. Brændvidde er det store tal, du ofte vil se trykt eller indgraveret foran eller bag på teleskopet og kan variere fra 300mm til mere end 3.000mm.
Brændvidde fortæller os synsvinklen – hvor meget af billeder der vil blive fanget – og forstørrelsen – hvor store individuelle elementer vil være.
Jo længere brændvidde, jo smallere er synsvinklen og jo højere forstørrelse. Jo kortere brændvidden er, jo bredere er synsvinklen og jo lavere forstørrelse.
Billedet nedenfor viser et Refractor teleskop, hvor blænden sidder foran. Brændvidden er den afstand lyset rejser mellem blænden inden det rammer okularet og brugerens øje.
Du vil altså have en bredere synsvinkel, og derved kunne observere en større del af nattehimlen med et teleskop med 350mm brændvidde end et teleskop med en brændvidde på 900mm. Omvendt vil teleskopet med en brændvidde på 900mm have en højere forstørrelse end teleskopet på 350mm. Når du vælger din første stjernekikkert bør du derfor overveje om du ønsker at observere planterne helt tæt på eller om du ønsker at se en større del af nattehimlen.
Nedenfor er et eksempel af månen taget med et teleskop uden brug af okular med forskellige brændvidder (90mm-720mm).
Blændetal
Blændetallet er et udtryk for mængden af lys der lukkes ind i teleskopet, og beskrives ved f/ efterfulgt af et tal. Et typisk blændetal ser således ud: f/4 eller f/11.
Umiddelbart kan tallene virke ulogiske, men der er en naturlig forklaring; nemlig at tallene beskriver forholdet mellem objektivets brændvidde og blændeåbningens diameter. For eksempel har et teleskop med en blænde på 70mm og en brændvidde 350mm et blændetal på f/5.
Springet imellem hvert af disse trin kaldes f-stop. For hvert trin man går op, fordobles mængden af lys, der lukkes ind i stjernekikkerten. Noget andet der virker lidt ulogisk, er at et lavt blændetal betyder at blændeåbningen er stor. Så jo mindre blændetal, jo mere lys bliver der lukket ind. Springet fra f/4,0 til f/2,8 fordobler altså lysmængden der lukkes ind i teleskopet. Ligeledes gør springet fra f/16 til f/11 (Se tabel nedenfor).
Størrelsen på blændeåbningen har stor indflydelse på dybdeskarpheden, hvilket beskriver hvor meget af dybden i et billede, der er i fokus. Dette vil oftest ses som en sløret for- eller baggrund på et billede. Et lavt blændetal (stor blændeåbning) har lav skarphedsdybde, og fokus ligger dermed kun i et snævert område foran og bagved fokuspunktet.
Blændetallet for de fleste kommercielle teleskoper spænder fra omkring f/4 til f/15, hvilket er godt kompromis i forhold til hvad de fleste nybegyndere efterspørger hvad angår lysmængde og dybdeskarphed.
På billedet nedenfor kan du se forskellen på dybdeskarpheden på f/2.8 og f/16.
Forstørrelse
En af de vigtigste funktioner et teleskop har er at forstørre de objekter man ønsker at observere. Når det er sagt, så er den mest almindelige fejl som en nybegynder laver, at forstørre billedet der produceres af teleskopet. Forstørrer du billedet for meget vil det virke sløret, hvis ikke teleskopet er konstrueret til det eller vejr eller lysforhold ikke tillader det. Husk derfor altid, at starte med en lav forstørrelse da det ofte er meget pænere at se på end et stærkt forstørret billede. Herefter kan du altid forstørre billedet med dit okular. Forstørrelser over 200x bør kun være vælges, når luften er helt rolig og klar.
Nedenfor kan du se et eksempel på Saturn med lav, medium og høj forstørrelse
Forstørrelsen af et teleskop bestemmes af brændvidden af selve teleskopet og brændvidden på det anvendte okular (læs mere okularer her). For at beregne okularets styrke, divider teleskopets brændvidde med brændvidden af okularet. Jo mindre brændevide okularet har, jo større forstørrelse. Altså et okular med brændvidde på 10 mm giver en højere forstørrelse end et okular med 25 mm.
Eksempel
Teleskop har en brændvidde på 900mm
Okularet har en brændvidde på 10 mm
Den samlede forstørrelse er altså 90x
Det vigtigste når du skal vælge teleskop er altså ikke forstørrelsen, men derimod en kombination af teleskopets brændvidde, blænde og det okular du anvender.
De fleste observatører bør have tre eller fire ekstra okularer ved hånden for at drage fordel af det fulde udvalg af mulige forstørrelser med teleskopet.
Ja du kan! Den mest almindelige fejl som en nybegynder laver, at forstørre billedet der produceres af teleskopet. Forstørrer du billedet for meget vil det virke sløret, hvis ikke teleskopet er konstrueret til det eller vejr eller lysforhold ikke tillader det
Start altid med lav forstørrelse af objektet, da det giver det pæneste billede. Brug herefter okularet til at forstørre billedet.
Typer af teleskoper
Inden du køber dit første teleskop bår du overveje hvilken type du er interesseret i. Grundlæggende gælder at alle typerne er velegnede til at observere månen, stjerner, solen (LUNAR - kræver solfilter). Teleskoperne er dog konstrueret på forskelligvis, hvilket gør at de har forskellige fordele og ulemper. I hovedtræk findes der 3 forskellige typer af telekoper
- Refraktor teleskop
- Reflektor / Spejlteleskop
- Compund
Refraktor teleskop
Et refraktorteleskop er stereotypen på hvordan et teleskop ser ud – Det er langt, har et aflangt rør med en stor linse foran og okularet bagpå. Når det er designet og bygget korrekt, leverer refraktorer generelt skarpere og lysere billeder pr. cm2 blænde end noget andet design. Det er dels fordi linsen er noget mere effektive end spejle, og dels fordi næsten alle andre designs har et sekundært spejl foran, der blokerer noget af det indkommende lys. Generelt viser et 80mm refraktor i topkvalitet deep-sky-objekter omtrent lige så godt som et 100mm reflektor teleskop, og kan endda klare sig en smule bedre når du observerer planeterne.
De fleste teleskoper med åbninger på 80 mm eller mindre er refraktorer. Det skyldes, at små linser er nemme og billige at bygge, og fordi det er i de små åbninger, at refraktorens ydeevne har størst betydning. Derfor dominerer refraktorer både i den nederste ende af markedet, hvor folk kun har råd til meget små åbninger, og også markedet for mere højtydende teleskoper.
En anden fordel ved refraktorer er, at de generelt er mere robuste end andre typer teleskoper, fordi deres linser er mindre tilbøjelige til at komme ud af justering.
Små refraktorer yder også fuld kapacitet næsten, så snart du bringer dem udenfor, hvorimod f.eks. reflektorer leverer middelmådige billeder indtil deres spejle opnår samme temperatur som luften udenfor, hvilket kan tage en time eller mere. Af disse grunde er små refraktorer velegnede til dem, der søger et "begynder"-teleskop, eller som ikke har noget ønske om at pille ved optikken. Omkostningerne ved er refraktor teleskop stiger ekspotentielt efterhånden som blænden øges - meget mere end for spejle. Det er derfor meget få amatører astronomer der ejer et refraktorer teleskop med en åbning der er større end 110mm. Til sammenligning anses et 110mm reflektor teleskop for at være ret lille, og mange amatørastronomer ejer derfor reflektorer med spejle på +300mm i diameter.
Refraktorteleskoper lider desværre under at gengive falske farver, som kan få en lysende stjerne til at ligne en regnbuefarvet sløring snarere end et lyspunkt. Falsk farve kan være et alvorligt problem for folk, der ønsker at se Månen og planeten med høj opløsning. Dette kan dog minimeres ved at bruge en lang brændvidder eller specielle briller.
👍 Godt begynder teleskop
👍 Giver skarpe og lyse billeder
👍 Er generelt et mere effektivt og kræver en mindre blænde sammenlignet med andre typer for at opnå det samme lysindtag.
👍 Begrænset vedligehold og rengøring
👍 Er forholdsvis robust og kan nemt transporteres og opstilles
Ulemper
👎 Prisen på linserne stiger væsentligt for teleskoper med en blænde på over 80mm
👎 Har en tendens til at gengive farver dårligere end andre typer teleskoper
👎 Okularet er ofte monteret under brugerens hovedhøjde, hvilke kan give en uheldig positur hvis man ønsker at anvende det over længere tid
Reflektor / Spejlteleskop
En anden type teleskop, reflektorteleskopet, bruger et spejl til at samle og fokusere lyset. Dens mest almindelige form er den Newtonske reflektor (opfundet af Isaac Newton), med et buet primærspejl (skålformet) i den nederste ende af teleskopet. I toppen leder et lille, fladt, diagonalt sekundært spejl lyset fra det primære til siden af røret, hvor det mødes af et bekvemt placeret okular.
Vil du have mest mulig blænde for pengene, er reflektoren et godt valg. Når den er vellavet og vedligeholdt, kan en reflektor give skarpe, kontrastfyldte billeder af alle slags himmelobjekter til en brøkdel af prisen i forhold til et refraktorteleskop med samme blænde.
Reflectorteleskopet har yderligere to vigtige fordele. De fungerer godt ved brændvidde fra f/4 til f/8, hvilket giver dem mulighed for at levere brede synsfelter i forhold til deres blænde. Og okularet er i toppen af røret, hvilket betyder, at de ofte er mere behageligt at foretage observationer over længere tid. Det gør det desuden muligt at bruge teleskopet med lave stativer.
Generelt leverer reflektorteleskop langt de klareste og mest detaljerede billeder set i forhold til prisen på teleskopet.
I modsætning til en refraktors solidt monterede linse, kan en reflektors spejle komme ud af justering og derfor have behov for periodisk kollimering (justering) for at sikre maksimal ydeevne, især hvis teleskopet flyttes ofte. Dette er ikke der kræver meget, når du først har fået styr på det. Spejlene på det gennemsnitlige reflektorteleskop kræver muligvis ikke justering i flere måneder ad gangen. Men for dem, der ikke er mekanisk tilbøjelige, kan det være frustrerende at skulle kollimere en Newtonsk reflektor selv lejlighedsvis.
👍 Godt begynder teleskop
👍 Hvis du ønsker større blænde end 80mm, er reflektor ofte den billigste løsning
👍 skarpe, kontrastfyldte billeder
👍 Giver mulighed for levere brede synsfelter (blændetal)
👍 Okularet sidder i toppen af teleskopet, hvilket giver en mere behagelig synsvinkel
Ulemper
👎 Kræver at spejlene lejlighedsvist kollimineres (justering)
👎 leverer middelmådige billeder indtil deres spejle opnår samme temperatur som luften
👎 For mindre teleskoper (blænde <90mm), er lysoptaget mindre end et refraktor teleskop med samme blænde størrelse. Dette skyldes det interne diagonale spejl.
Compund
En helt anden type stjernekikkeret er Compund. Denne type blev opfundet i 1930'erne ud fra et ønske om at forene de bedste egenskaber ved refraktorer og reflektorer: de anvender både linser og spejle til at danne et billede.
Den største appel ved disse instrumenter er, at de i deres almindeligt forekommende former (Schmidt-Cassegrain og Maksutov-Cassegrain) er meget kompakte. Deres rør er kun to til tre gange så lange som brede, et arrangement, der tillades af "optisk foldning" af lyset. Det mindre rør kan bruge en lettere og dermed mere overskuelig montering. Resultatet er, at du kan få et teleskop med stor blænde og langt fokus, der er meget transportabelt. Men også her er der forbehold. De fleste Schmidt-Cassegrains har et f/10 brændviddeforhold, og Maksutov-Cassegrains har normalt endnu længere brændviddeforhold. Det betyder, at de ikke er i stand til at producere ægte brede synsfelter med lav effekt.
Nogle, men ikke alle, modeller tillader tilføjelse af en fokalreduktion for at reducere det effektive brændviddeforhold til f/6 eller deromkring, hvilket hjælper betydeligt. Ligesom det Newtonske har Schmidt-Cassegrain-teleskopet lejlighedsvis optisk kollimation, der mindsker dets appel til dem, der ikke er tilbøjelige til at pille. Med hensyn til omkostninger, blænde for blænde, ligger katadioptrien midt mellem reflektoren og refraktoren. Ligesom en Newtonianer har de populære former for sammensatte teleskoper et sekundært spejl i lysbanen, og dette forringer en smule ydeevnen til måne- og planetobservation med høj forstørrelse. Alligevel vil en Schmidt-Cassegrain eller Maksutov, når den er godt lavet, levere meget fine billeder af en bred vifte af himmellegemer. Hvis du bor i et område, hvor der opstår dug (som næsten er overalt), er en form for rørforlængelse et must for at forhindre, at der dannes dug på den blotlagte korrektorplade foran på røret. Mange mennesker i fugtigt klima bruger også elektriske dugvarmere. Katadioptri tager også længere tid end noget andet design at køle ned til natteluftens temperatur, hvilket er nødvendigt for at producere uberørte højeffektbilleder. Så medmindre du kan lade dit kikkert stå udenfor for at forkøle, er katadioptri et dårligt valg til hurtige, afslappede kig på planeterne.
👍 Er kompakte og ikke særlig lange
👍 Transport og rejsevenlige grundet størrelsen
👍 Har lang brændvidde
Ulemper
👎 Kræver at spejlene lejlighedsvist kollimineres (justering)
👎 Leverer middelmådige billeder indtil deres spejle opnår samme temperatur som luften
👎 Er meget modtagelig overfor dug
👎 Giver begrænset mulighed for levere brede synsfelter (blændetal)