magnetfiskeri.png

En ravlygte kræver ikke særligt meget vedligehold, og det er heldigvis sjældent at vores lygter og batterier fejler. Der er dog nogle få ting du kan gøre for at forlænge levetiden på din ravlygte og batterierne.

Skulle der alligevel ske fejl så er nogle ting du selv kan gøre for at teste lygten og batterierne.

1. Før du starter

Tjek at batterierne er opladte. Sikre at batterierne er sat korrekt i lygten. Medmindre andet er angivet, så rettes batteriets pluspol (+) mod LED pærerne og minuspol (-) mod enden af lygten. Skru enden af lygten sammen med resten af lygtehuset. Lygten er nu klar til brug.

2. Vedligehold

  • Opbevar altid lygten tørt for at undgå korrektion i lygten og batterierne.
  • Skyl grundigt lygten i ferskvand efter brug i saltvand.
  • Vi anbefaler altid at tage batterierne ud af lygten efter endt brug. Dette gøres for at undgå at lygten ved en fejl bliver tændt eller har lav spænding.

3. Fejl: Mine lygte vil ikke lyse – Hvad kan jeg gøre?

  • Test at batteriet er sat rigtigt i lygten. Tjek at plus polerne og minus polerne følger anvisningerne på lygten.
  • Tjek at batterierne er fuldt opladet og har spænding (volt).
  • Prøv at teste lygten med andre batterier. 
  • Sikre at batteridækslet til lygten er skruet godt fast. Er det spændt for hård eller løst så vil flere lygter ikke få den nødvendige spænding og derved ikke lyse. 

4. Fejl: Mine batterier tager 12-24 timer at lade op – Er det rigtigt?

Ja, det er helt normalt! Mange standard opladere kan kun oplade med f.eks. 250mAh. Har det batteri en kapacitet på 5500mAh, så vil det tage ca. 22 timer at lade det op (5500 mAh / 250 mAh = 22 timer). Bruger du ofte dine batterier og ønsker at kunne oplade dem hurtigere, så kan man købe opladere hvor det er muligt at regulere styrken, så batteriet oplader med op til 2000 mAh. Altså op til 8x hurtigere end normalt. Ønsker du at vide mere om valget af oplader så kontakt os.

 

5. Fejl: Mit batteri er dødt – er der noget jeg kan gøre?

Er batteriet dødt og vil ikke oplade, så skyldes det ofte at batteriet er helt afladt (han ingen spænding / Volt). Ofte vil opladeren ikke kunne genkende batteriet og derfor heller ikke oplade det. Du kan i disse tilfælde give batteriet ’nødhjælp’ ved at overfører spænding fra et opladet batteri til afladte batteri. Inden du gør dette anbefaler vi dog at lade batteriet sidde i opladeren et par timer for at se om det oplader.

Vores erfaring er at over 50% af alle batterier vil kunne genoplives på følgende måde

  1. Tag et identisk batteri (mAh og volt) med det batteri du ønsker at genoplive
  2. Tilslut de 2 plus poler til hinanden med et stykke ledning
  3. Tilslut de 2 minus poler til hinanden med et stykke ledning
  4. Lad forbindelsen varer i 15-30 sekunder.
  5. Sæt det dårlige batteri i opladeren. Er der spænding på batteriet, så lade det sidde i opladeren til det er fuldt opladet.

 

Du kan se i videoen nedenfor, hvordan du skal gøre: