Ravjagt


rav fundet med ravlygte


HAVETS GULD
Tag på jagt i strandkanten efter havets skjulte skatte. Ved hjælp af det ultraviolette lys fra ravlygten finder du nemt rav, da ravet lyser op i mørket og adskiller sig fra alle andre ting på stranden.


HVAD ER RAV?
Rav er hærdet harpiks, som gennem millioner af år er blevet transporteret vidt omkring af havet, floder og isen fra istiderne. Rav har mange former og farver, men er særligt kendetegnet ved dets lethed. Rav vejer langt mindre end sten og skyller op på stranden sammen med materiale af samme vægtfyld for eksempel tang, krabber og små træpinde. Når du finder rav, kan du være særlig heldig, at ravet indeholder et insekt. Et sådan stykke rav kaldes for rav med inklusion. Du kan teste dit rav for inklusioner med en rav-tester. På wikipedia kan du læse mere om rav.


SÅDAN FINDER DU RAV MED RAVLYGTE
Rav kan findes på alle tidspunkter af døgnet, men i dagslys kræver det som regel et trænet øje. Af denne grund bruger de fleste rav-jægere en denne type lygte, og finder rav efter mørkets frembrud. Ravlygten er en lygte, der lyser med ultraviolet lys. Da rav er organisk materiale får uv-lyset ravet til at lyse op i neonfarver – du kan derfor spotte ravet på meters afstand og let se forskel fra sten. Vi anbefaler, at du bruger uv-briller når du finder rav for at beskytte dine øjne. Det er ligeledes en god ide, at du medbringer en almindelig lommelygte, , så du kan orientere dig på stranden.